Brug receptioner til at skabe kontakter og netværk, lyder rådet fra kommunikationsrådgiver og journalist Simone Lemming Andersen. Læs her hvordan.
At gå til reception er et arbejde. Man skal sætte sig nogle mål ligesom sportsfolk for eksempel ved, at man siger til sig selv: ‘Jeg vil have tre kontakter, når jeg tager hjem i dag’. Sådanne overvejelser er vigtige for at få en succesrig reception,
siger Simone Lemming Andersen.
Smalltalk som værktøj
Et af de vigtigste redskaber at benytte sig af til en reception er smalltalk. Mange oplever, at de er bange for at smalltalke med andre af frygt for at blive afvist. Faktisk viser undersøgelser, at ni ud af ti frygter at blive afvist. Men i stedet for at være bange skal danskerne blive meget bedre til at turde stille sig ind i en flok og begynde en samtale.
I stedet for at være lukkede skal vi, ligesom i England og USA, være opmærksomme på at hjælpe en person, der står alene til en reception, ind i den gruppe, man er en del af. Det giver muligheder for et bredere netværk,
siger Simone Lemming Andersen
Læs kropssproget
Når man er kommet ind i gruppen, er det vigtigt at have et par spørgsmål klar til at få snakken i gang med. Det kan være om film, musik, tøj eller overskrifter i medierne. På den måde vil du opleve, at du er med til at skabe en god stemning.
Smalltalk handler ikke om at have en indholdsrig samtale. Det handler om at aflæse hinandens kropssprog. Dernæst bliver det meget lettere at gå over til fagsprog, og derved er man parat til at lave forretning.
Ved en reception er der mange måder at opleve succes på. Først og fremmest skal du være opmærksom på at introducere folk for hinanden. Hvis du for eksempel kender to personer, der ikke kender hinanden, er det en god idé at introducere de to for hinanden. På den måde blåstempler du begge parter over for hinanden. Det kan betyde, at de husker dig, når de står og snakker med deres bankmand, der har et godt tilbud til dem. Det er en god forretning.
En anden ting er de berømte visitkort. Visitkort kan sikre dig et netværk, der kan gavne din forretning. Simone Lemming Andersen mener, at visitkortet er det vigtigste at have med til en reception.
Ha’ visitkortet med og få det hurtigt afleveret. På den måde har man allerede opbygget et netværk. Ens nye netværk kan så kontakte en nogle dage efter receptionen, og de to parter kan begynde deres forretninger,
siger hun.
Simone Lemming Andersen, der har kommunikationsfirmaet Strategisk Kommunikation, tager ud og holder foredrag om at få succes i netværk. Flere af hendes deltagere har haft succes med at bruge hendes metoder.
Jeg har oplevet, at folk vender tilbage til mig med positive erfaringer efter receptioner. En mand sagde engang til mig, at jeg havde reddet hans forretning.
Det er Erhvervsbladet, som har hentet de følgende ni gode råd fra Simone Lemming Andersens bog “Få succes gennem netværk”:
- Tag en chance – vov noget – vent ikke på, at du bliver kontaktet.
- Du skal turde tage skridtet tværs over gulvet og træde ind i en gruppe.
- Vær bevidst om, hvilke signaler dit kropssprog udsender.
- Du skal kontakte den første, du møder.
- Søg øjenkontakt, præsenter kort dig selv, og stil åbne spørgsmål.
- Et blik betyder, at du har inviteret dig selv, og med et nik har du fået en invitation.
- Lyt, lyt, lyt, og brug opfølgende spørgsmål. Søg efter fælles interesseområder eller passioner.
- Hvis den anden begynder at snakke skal du lytte og blive i historien for at virke interesseret. Drop parallelsnak, som kvinder er bedst til.
- Brug komplimenter, og skab en god atmosfære.
- Skab god stemning. Hvis du møder en person, der har en flot skjorte på, så fortæl vedkommende det.
- Brug andre til at lede dig mod dit mål.
- Hvis du har brug for ”noget” hos en, du ikke kender, kan du få en, du kender til at introducere dig for vedkommende.
- Introducer andre.
- Det kan give dig en god handel at gøre andre en tjeneste.
- Husk at cirkulere
- Få skabt den gode kontakt og få afleveret dit visitkort.
- Fremstå i den bedste udgave af sig selv.
- Inden receptionen skal du forberede dig, så kontakterne kommer lettere. Det gælder både dit udseende og indhold til samtalerne.
Kilde: ErhvervsBladet
Relaterede links:





Mange af punkterne er nøjagtigt lige så gyldige ved online networking; vent ikke blot på, at du skal blive kontaktet. Tip: gennemgå punkt 1-9 og overvej hvad du kan gøre, når det drejer sig om en “online reception”.
[...] Sådan bliver du en succesrig receptionsløve [...]
[...] Sådan bliver du en succesrig receptionsløve [...]